Daal med røde linser

Sådan gør du
Dagen før
- Udblød de tørrede linser i rigeligt koldt vand, ca. 10 timer på køl, gerne natten over.
Daal
- Skyl linserne, og kog dem møre i rigeligt frisk vand, ca. 20 min.
- Skrub gulerødder og kartofler, og skær dem i tern.
- Hak løgene.
- Pres eller riv hvidløgene.
- Riv eller hak ingefæren.
- Sautér løgene klare i olie i en gryde.
- Kom gulerødder og kartofler ved, og steg i yderligere 5-7 min.
- Krydr med spidskommen, koriander og karry, og steg i et par minutter mere.
- Tilsæt mosede tomater og de kogte linser inklusive kogevandet.
- Tilsæt laurbærblade, hvidløg og ingefær.
- Spæd evt. til med vand, så det dækker.
- Kog op, og lad det hele koge, til grøntsagerne er møre.
- Smag til med salt, peber og chili.
- Skær lime i både og chili i tynde skiver. Riv ingefæren fint. Pluk koriander let.
Serveringsforslag
Servér daal i skåle med koriander, ingefær og frisk chili til at drysse over og et dryp limesaft. Servér evt. med fladbrød, ris, quinoa eller lign.
Tip
Linserne behøver ikke blive udblødt til denne ret, men det forkorter kogetiden.
Ingredienser
750 g tørrede røde linser
500 g gulerødder
750 g kartofler
750 g løg
neutral olie/kokosolie til stegning
30 g stødt spidskommen
15 g stødt korianderfrø
32 g karry
1.8 l blendede dåsetomater
5 g laurbærblade
30 g hvidløg
125 g frisk ingefær
salt og peber
3 g chilipulver
Tilbehør
2 stk lime
25 g frisk rød chili - alt efter styrke
40 g frisk koriander
25 g frisk ingefær
Målgruppe
Denne opskrift er målrettet elever på frie fagskoler og højskoler. De er altså til raske unge og voksne, og kan derfor også bruges i kantiner.
Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til frie fagskoler og højskoler.