Thaigryde med rød curry, seitan, stegte broccoli og jasminris

løg

Sådan gør du

  1. Steg løgene i olien, til de er let karamelliserede.
  2. Tilsæt den røde karry, og steg nogle minutter ved høj temperatur.
  3. Tilsæt kartofler, porrer, hvidløg og ingefær, og rist det hele, til det er godt vendt med den røde karry.
  4. Tilsæt grønsagsfond og kokosmælk.
  5. Knus på den tykke ende af citrongræsset med en kasserolle eller lignende. Tilsæt til retten sammen med limeblade, lys soya og tomatpure.
  6. Lad retten simre under låg i ca 10-15 minutter, eller til grønsagerne er næsten møre, men stadig har bid, og sovsen er let tyknet.
  7. Tilsæt seitan og ananastern. Tilsæt limesaft og smag til.
  8. Smelt det brunede smør på kippen, og steg broccolien grundigt, så de får stegeskorpe og farve, men ikke brænder. Broccolien skal have bid uden at være rå.
  9. Drys med salt.
Udskriv opskrift

Ingredienser

50 g rapsolie, raffineret øko
500 g løg i 1/8-dele
14 g rød karrypasta
500 g kartofler i tern 2x2 cm
300 g porrer i skiver 3 cm
16 g hvidløg, pillet
40 g ingefær, vasket
14 g citrongræs
4 g limeblade, frost
16 g tomatpuré
35 g soy light
300 g grønsagsbouillon
800 g kokosmælk
20 g limesaft
400 g seitan, tofu i 2 cm strimler
300 g frisk, sød ananas i tern 2x2 cm
700 g broccolibuketter med stok
65 g brunet smør
4 g salt

Til kantine?

Halvér mængden af kokosmælk og erstat med grønsagsbouillon, så kan retten bruges til kantiner.

Vegansk?

Steg broccoli i olie i stedet for brunet smør, så er opskriften vegansk.

Næringsindhold

Pr. 100 g E%*
Energi 362 kj
Protein 1,909 g 9 E%
Kulhydrat 6,909 g 32 E%
Fedt 5,465 g 56 E%

* E% = Energiprocentfordeling

Målgrupper

Denne opskrift egner sig til kulinarisk set til kantiner, ældre og syge. Retten lever i sig selv ikke op til anbefalingerne for næringsstoffordeling for disse målgrupper, men kan indgå som en del af et samlet måltid.

Denne opskrift er en del af projekt Grønne opskrifter til kantine, ældre og syge.