Verdens krydderiblandinger

Indisk Garam masala

Indhold: Korianderfrø, spidskommen, kardemomme, sort peber, nellike, muskatblomme

Bruges: I gryderetter, som rubbing til kød, rimning af fisk og kød, i dressinger til salater

Særkende: Blandingen kan let lede tanken hen på jul, og julekrydderierne i blandingen kan der skrues op og ned for afhængigt af årstid.

De originale udgaver er stærke af peber, men når køkkenet selv laver sin blanding, kan der fint skrues ned for det stærke, så aromadelen står tydeligere i retten.

Marokansk krydderiblanding

Indhold: Løg, citron, hvidløg, olie, spidskommen, frisk koriander, chili, peber, evt. safran

Bruges: Til at marinere kød og fisk og som tilbehør til skaldyr

Særkende: Alle grundsmage er til stede i denne marinade, undtagen salt og umami. Disse to grundsmage skal således tilføres fra protein dvs. kød, som bliver bedst, hvis det er gourmetsaltet.

Tilbehøret bør være tæt på neutralt for ikke at forstyrre smags- og aroma-kompleksiteten.

Pas på, at marinaden ikke bliver for stærk!

Kinesisk Five-spice

Indhold: Sjerneanis, sichuan peber, nellike, cassiakanel, fennikelfrø

Bruges: Til alle typer kød, men i begrænsede mængder til milde fisk, medmindre det er typiske fiskeretter, hvor five spice er med.

Særkende: Lakridsaromaen fra stjerneanis og den kølende effekt fra sche schuan peberet (som kan forstærkes af kardemomme) skærer fint gennem fede retter med gris eller tunge umamiretter med and og okse og indkogte saucer.

Prøv også at vende et stykke tun i blandingen og steg ved bruningstemperatur i kort tid, således at tunen stadig er rå indeni.

Louisiana Cajun

Indhold: Paprika, evt. en røget én af slagsen, chili, peber, timian, spidskommen, oregano, hvidløg, salt

Bruges: Ofte i gryderetter med okra, som både jævner og har stærke elementer. Men brug den også til tør-rubs af kylling og andet lyst kød, og når du tilbereder fisk og skaldyr.

Særkende: Pas på, at blandingen ikke bliver for stærk. Blandingen understreger bouillon aromaer eller mixer dem i fiskefonder.

I de traditionelle opskrifter bruges en del tørrede krydderurter. Du kan med fordel bruge friske i stedet.