Krydderurter og deres anvendelse

Friske krydderurter findes både bløde og hårde.

Eksempler på bløde: Persille, dild, basilikum, citronmelisse, løvstikke, brøndkarse, estragon, oregano, koriander, mynte, ramsløg, purløg, løvstikke, krondild

Eksempler på hårde: Rosmarin, timian, salvie og laurbær

Forskellig brug af hårde og bløde urter

Som hovedregel anvendes de bløde krydderurter ovenpå maden, og de hårde tilberedes med i maden. Nogle af de bløde krydderurter kan dog godt have en stængel, som kan koges med sammen med fx kartofler eller ris. Og det smager godt at hakke rosmarin helt fint som drys på stykker af kalvefilet.

Fedt og varme fremhæver aromaerne

Du får mest ud af krydderurterne, hvis du har lidt fedtstof med i retten eller i dit forberedende arbejde, og giver varme under tilberedningen. Visse af aromaerne er nemlig fedtopløselige, og aromaerne duftes tydeligere og er derfor mere medgørlige, når de varmes lidt op.

I rene vandbaserede retter får du ikke alle aromaer trukket ud, og temperaturen skal være moderat, for at aromaer ikke skal fordampe.

Drop krydderurter i potter

Dild og andre krydderurter som dyrkes i potter, smager sjældent af noget.

Krydderurter i små potter, som er dyrket i sparsomt og kunstigt muld, giver ikke et smagsfuldt resultat.

Der er langt mere at hente i afskårne buketter.