Tilsmagningsskala: Fra Askepot til Alladin

Fra det enkle til det komplekse

Fra Askepot til Aladdin er en tilsmagningsskala, der spænder fra det helt enkle med én råvare i centrum, til det mere komplekse, hvor summen af mange råvarer danner retten. Hvor på skalaen befinder din ret sig?

Askepot er enkel og elegant

Askepot er i den ene ende af skalaen. Her er målet, at hovedråvaren, fx fisken/rejen/blomkålen, skal træde så smukt og enkelt frem som muligt. Som når Askepot skal til fest. Fisken, rejen eller blomkålen må ikke overdøves af andre råvarer som fx kraftige salater eller svulmende dressinger. Få inspiration til, hvordan du tilsmager efter askepotprincippet her.

Aladdin er eksotisk og spraglet

Aladdin i den anden ende af tilsmagningsskalaen er Askepots modsætning. Forestil dig den smukke unge herre i pailletter og gevandter, så han næsten ikke kan genkendes. Som en ret, der bliver noget andet end hver enkelt råvare. Det gælder fx en sammenkogt ret, hvor alle råvarer er kogt sammen med hinanden og de enkelte smage kan være svære at genkende.

Her handler det om det samlede smagsindtryk, og om hvordan både retten, fx en indisk sammenkogt ret og din tilsmagning kan ændre retten, så den forandrer sig og bliver noget andet.

Hvilken verdensdel hører retten til?

Udover at beslutte hvor på skalaen din ret befinder sig, er det altid en god idé at overveje, hvilket verdenskøkken, retten hører til. Er der særlige traditioner for smag, aroma og stærkhedsudtryk fx chili, peberrod, ingefær, peber etc., som hører sig til?