Brunfarvning og andre farveændringer

Når vi snakker om brunfarvning, kan vi tale om to forskellige ting:

Enzymatisk brunfarvning

Den enzymatiske brunfarvning sker ad sig selv, når visse grøntsager som selleri, persillerod, jordskokker og kartofler bliver brune, hvis de ikke ligger i vand.

For jordskokker og skozonérrødders vedkommende skal der også lidt citron i vandet, for at modvirke oxidation (den enzymatiske brunfarvning).

Ikke-enzymatisk brunfarvning:

Den ikke-enzymatiske brunfarvning kaldes også for Maillard-reaktionen. Det er en bruningsreaktion over tid, når proteiner og sukkerstoffer (sakkarider) udsættes for temperaturer fra 150-250°C.

Denne bruningsreaktion i tilberedningsøjemed har afgørende betydning for grøntsagers (og mange andre fødevarers) smag og aroma. Det er nemlig først ved disse høje temperaturer, at visse aromaer udvikles.

Du kender sikkert maillardreaktionen fra:

  • Når brød ristes og bliver brunt
  • Farven i øl, chokolade, kaffe og ahornsirup
  • Smagen af stegt kød
  • Når mælk og sukker bliver til karamel

Skruer du højere op for temperaturen til 250 – 300°C. som ved grill og gratinering, forekommer en egentlig karamellisering.

Farveændringer i grønne, violette og røde grøntsager

Nogle grøntsager skifter farve, når de skæres, og dermed kommer i kontakt med ilt og/eller tilberedes.

Grøntsag Hvornår opstår misfarvningen? Sådan undgår du misfarvningen
Grønne grøntsager Når de grønne grønsager blandes med en dressing med lav phværdi (dvs. en meget sur dressing) Vent med at blande dressingen i salaten til sidste øjeblik
Grønne grøntsager Når de grønne grøntsager blandes med en dressing med høj temperatur Lad den grønne grøntsag, fx agurkesalaten, stå køligt, når dressingen er vendt i
Røde og violette grøntsager Rød farve i chili, peberfrugter og orange i gulerødder – Opløselige i olie
Ved lav ph (3) = rødest farve

Ved høj ph (6) = violettest farve

Opløselige i vand

Oxydering af æble, banan, avokado, kartoffel, jordskok, skorzonérrod Afhjælpes ved film, oliering og syre
Swipe for at se hele tabellen